• ···
Video // Min sommer road trip del 2

SOMMER ROAD TRIP // DE SIDSTE DAGE

lastdaysJeg er som sagt hjemme fra min ferie, men I skal ikke snydes for de sidste billeder fra turen, bare fordi internettet ikke ville samarbejde. Jeg har virkelig oplevet en helt masse forskelligt – lige fra Østrigs alper til hedebølgen i Italien. Jeg har endda spist på en McDonalds, der må have verdens absolut bedste udsigt! Min mave er dog ikke for glad for mig lige nu, da den har fået alt for meget junk på bilturene. Tilgengæld fik vi fantastisk lækker mad på hotellerne og restauranterne – se lige den dessert buffét, som jeg kastede mig over. Det er ikke engang løgn, når jeg fortæller jer, at jeg var ved at kaste op, fordi jeg havde spist så meget… Ups! Jeg nåede desværre ikke at opleve så meget af Berlin, da vi kun var der så kort, fordi vi bare gerne ville hjem efter den lange tur. Nu har jeg også været der et par gange før, så jeg har besøgt alle “de vigtige steder” – men Berlin er nu heller ikke ligefrem mit yndlings rejsemål. Jeg har virkelig også fået opbygget en pæn farve, som jeg også kommer til at arbejde på at få endnu mere af, når jeg skal til Barcelona med Alberte. De næste par dage skal gå med ultimativ afslapning indtil jeg i weekenden skal til Jylland for årets sidste studenterfest (og desværre nok også sidste gang, jeg fester med min hue på!).

 

6 kommentarer

  • Åh dessertbuffet, det er bare altid en god idé! :) Og så fine billeder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ville rigtig genre til Berlin, har endnu ikke været der. Derudover vil jeg også gerne engang i livet tag på Road trip, måske i Østrig (om man kan) eller et andet idyllisk sted :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Made in Denmark

      Berlin er så tæt på, man kan jo nemt bare smutte derhen på en forlænget weekend ;) Østrig er også fantastisk smukt, så det forstår jeg godt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Louise

    Har også lige været på ferie i Italien, og tror vi har været på den samme McD med den fantastiske udsigt! Det var som taget ud af en film!! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Made in Denmark

      Haha, ej hvor sjovt! Med store panoramavinduer også? Der var simpelthen så smukt. Man ser sgu ikke McDonalds i Danmark være så pæne! :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video // Min sommer road trip del 2